KEIM. Farvehåndværk siden 1878. Den originale silikatmaling.
Maling med historie
Grundstenen til vores succeshistorie blev lagt, da håndværkeren og naturvidenskabsmanden Adolf Wilhelm Keim i 1878 fik patent på de mineralske farver, han udviklede. "KEIM Mineralske farver" betragtes som et synonym på farveklarhed og uovertruffen lang levetid. Princippet for den lange levetid er den samme idag som dengang: Silikatbindemidlet kalivandglas danner en uadskillelig kemisk forbindelse med det mineralske underlag, en såkaldt forsikling. Dette giver makisimal vejrbestandighed og malingen skaller ikke af.
Maling til mennesker og arkitektur
Udviklingen af innovative og endog revolutionerende produkter er synlig i hele vores virksomheds lange historie. Mineralsk maling fra KEIM er et gennemgående træk i det 20. og 21. århundredes arkitekturhistorie: fra den historistiske bevægelse over Art Nouveau og Bauhaus til nutidens spektakulære bygninger. I generationer har de mineralske farver inspireret kendte arkitekter, håndværkere og kunstnere - og anvendes også idag overalt, hvor der stilles høje æstetiske, sundhedsmæssige og bygningsfysiske krav til arkitektur og farvedesign.
Malinger og systemløsninger
I dag er vi verdens førende specialist inden for mineralske bygningsbeskyttelse og producerer de mest holdbare, rent mineralsk baserede malinger og systemløsninger til bygninger. Vi tilbyder mineralske produkter til udendørs facader, indendørs vægge og lofter samt særlige produkter udviklet til beton- og træunderlag. Derudover har vi særlige systemer til særlige overflader og udfordringer som fx fugt og skimmel, varmeisolering, natursten og meget andet. Kort sagt, tøv ikke med at kontakte os i forhold til at finde den rigtige løsning til dit projekt.
Maling produceret i Tyskland
Vores virksomheds hovedkontor ligger i Tyskland. Der er datterselskaber i Europa og USA samt salgspartnere i hele verden: KEIM er til stede lokalt overalt for at tilbyde dig produkter og serviceydelser af højeste kvalitet i hele verden.
Vision og strategi
Adolf Wilhelm Keim følte sig forpligtet til bæredygtighed, længe før det blev et "slagord". Denne forudsætning præger fortsat den måde, vi tænker og driver forretning på: Ved vores innovative anvendelse af naturlige råvarer, ved at skabe regionale arbejdspladser, vise vores medarbejdere den fornødne anerkendelse og være opmærksomme og forsigtige i omgangen med vores begrænsede ressourcer.