Gå til sidens indhold
ShopDenmark | DA

Når det gælder holdbarhed, er KEIMs mineralske maling uovertruffen. En facadebelægning bør holde i mindst 20 år – både når det gælder udseende og funktionalitet. Det er ingen udfordring for KEIMs maling, der uden problemer holder i dobbelt så lang tid. Visse facader malet med KEIM er faktisk 100 år gamle!

Facademaling har fortrinsvis to opgaver: At give en bygning et smukt og måske farverigt ydre og at beskytte den fra ydre påvirkning som regn, UV-stråler, varme, kulde, skadelige stoffer og mikroorganismer. Derfor kommer det ikke som nogen større overraskelse, at visse typer maling ikke kan klare disse konstante belastninger i det lange løb, så huset skal males om. En mulighed er at vælge holdbare materialer allerede fra begyndelsen – KEIMs silikatmaling er langtidsholdbar og giver dig tryghed.

Når du bygger eller renoverer, skal du tænke du langsigtet: Det skal nemlig holde i flere årtier. Det gælder selvfølgelig også facaden, der har en vigtig rolle som et æstetisk værn mod vejret og er med til at bevare bygningens værdi. Facademaling er en vigtig del, da den beskytter mod skader fra vejr og fugt. Dette gælder dog kun, så længe den er intakt. Facaden er alt andet end et overfladisk emne – den er værd at se nærmere på. Og værd vælge de rette materialer til.

Mineralsk maling har vist sig at være en målestok for flere generationer. Og der er gode grunde til, at disse farver har så lang en levetid:

Kaliumsilikat som bindemiddel er utrolig vejrbestandigt, da det bindes kemisk til underlaget og nærmest ”forstenes”. Resultatet er en fuldstændig modstandskraftig, UV-stabil forbindelse uden mikroskopiske revner og malingflager. De mineralske, permanent integrerede pigmenter bevarer farven på lang sigt og modvirker, at overfladen løsnes.

KEIM farverne ældes også med tiden – men gør det med stil. I årenes løb får den en naturlig og smuk patina.

 

 

Hvor beskidt en facade bliver, afhænger af den statiske ladning, bindemidlets ”klæbrighed” og overfladekondenseringen. Konventionel emulsionsmaling er plastbaseret og tiltrækker snavs. Høje temperaturer gør det organiske bindemiddel klæbrigt, så partikler fra snavs fæstner sig. Ofte taler man om en såkaldt ”lotuseffekt” på facader. Men faktisk har den modsatte tendens ved f.eks. silikonehartsmaling – at vandet ”perler af” – vist sig at være en større ulempe rent praktisk. Mange facader med sådanne hydrofobe (vandafvisende) overflader kan blive meget beskidte. Selv om vanddråberne, der indeholder partikler fra snavs, perler af, bliver de hængende i pudsen og lægger sig på overfladen.

Silikatmaling fra KEIM opfører sig helt anderledes

1. Der dannes ingen overflade, hvor snavs kan sætte sig fast. Kaliumsilikat som bindemiddel er antistatisk og ikke-termoplastisk, hvilket indebærer, at det ikke bliver klæbrigt ved høje temperaturer.

2. Facader malet med silikatmaling er åbne for diffusion – med andre ord dampgennemtrængelige. Selv om de absorberer vand, tørrer de hurtigt igen og slipper meget mere vand ud, end de har absorberet. Derfor er det meget sværere for snavs at sætte sig fast. Det giver også en meget mindre risiko for algeangreb. Desuden gør den omfattende dampgennemtrængelighed, at irriterende fugtansamlinger og eventuelle fugtskader bag tykke belægninger undgås. Med andre ord: Maling fra KEIM er ideel, når det gælder bygningsfysik.

Alle typer maling fra KEIM er desuden helt sikre, også ved brand. Ved en eventuel brand afgiver malingen ingen giftige gasser. Dette bekræftes regelmæssigt ved brandtests i Tyskland og Storbritannien. Det er bare én af årsagerne til, at der bruges silikatmaling på offentlige steder som undergrundsstationer, tunneller, skoler og biografer. Sundhed og sikkerhed først!

Et lag silikatmaling fra KEIM lønner sig ved mere end et godt udseende, takket være den lange holdbarhed, optimal bygningsfysik og farvestabilitet.

Utallige eksempler fra hele verden

Der findes mange imponerende beviser på KEIM malingens værd: I dag er der stadig mange oprindelige KEIM-facader fra slutningen af 1800-tallet, som fortsat er i god stand. Der er mange grunde til, hvorfor byggefirmaer bag prestigebyggerier over hele verden vælger KEIMs produkter.

Gå til toppen af siden