Historien om en banebrydende idé
Der var tre fremtrædende personligheder i begyndelsen af den revolutionære opfindelse af mineralsk maling: Johann Wolfgang von Goethe, Kong Ludwig I af Bayern og sidst, men ikke mindst, handelsmanden og forskeren A.W. Keim, opfinderen af silikatmaling. Grundlaget for hans i 1878 patenterede mineralske maling var en blanding af flydende kaliumsilikat (kalivandglas) og uorganiske farvepigmenter. Resultatet: En silikatmaling af høj kvalitet, der giver en holdbarhed, beskyttelse og farveægthed, som er uovertruffen.
Allerede i middelalderen var silikatfarvens bindemiddel, det flydende kaliumsilikat, kendt som begreb. Da man imidlertid ikke havde fornuftige anvendelsesmuligheder for det, gik det i glemmebogen igen. I 1768 satte Johann Wolfgang von Goethe store forhåbninger til sine eksperimenter med vandglas. I den 8. bog af "Dichtung und Wahrheit" (Poesi og sandhed) skrev han: "Det, der imidlertid optog mig mest i en længere periode, var den såkaldte kaliumsilikat, som fremkommer ved at smelte rene kvartskugler med en god del alkali, hvorfra der kommer et gennemsigtigt glas, som smelter i luften og er en smuk, klar væske (...)". Men Goethes idéer nåede ikke til praktisk modenhed.
Inspirationen til silikatfarven siges at stamme fra Kong Ludvig I af Bayern. Den kunstelskende monark var så begejstret for de farverige kalkmalerier i Norditalien, at han ønskede at opleve disse kunstværker i sit kongerige Bayern. Men vejret nord for Alperne, som er kendt for at være meget hårdere, ødelagde kunstmalerierne på kort tid. Han bad derfor bayerske forskere om at udvikle en maling, der lignede kalk, men som var holdbar over længere tid i det hårdere klima. A.W. Keim fandt i silikatfarven løsningen.
Den unikke og overbevisende løsning på disse krav var KEIM's silikatmaling. Det virkelig banebrydende ved A.W. Keims opfindelse var bindingen mellem maling og underlag. KEIM's klassiske mineralske maling har sidenhen kunne styrke og udbygge sin position, som den førende mineralske maling til facader, takket være en konsekvent videreudvikling af produktets positive egenskaber samt en målrettet udvikling og tilpasning til forskellige typer underlag.
I en tid med fokus på miljø og bæredygtighed, er krav og ønsker om miljøvenlige og holdbare malinger af høj kvalitet blevet stærkere. Vores store produktsortiment er med til at understøtte denne udvikling.
Tekniske oplysninger til maling
Adolf Wilhelm Keim (1851-1913) er ikke kun kendt for de mineralske farver, der er opkaldt efter ham, og som KEIM stadig producerer i dag. I 1884 grundlagde han "Technische Mitteilungen für Malerei" for at informere om kommercielle malinger og gøre opmærksom på misbrug i malingsindustrien. I dag er "Technische Mitteilungen für Malerei" en af de vigtigste kilder til information om kunstteknologi og restaureringshistorie. De er tilgængelige for forskning online.
1878
Den første rene silikatfarve, der var anvendelig i praksis.
I 1878 udviklede A.W. Keim den første silikatmaling, der var egnet til praktisk brug. Den består af en pulverkomponent med mineralske farvepigmenter og fyldstoffer samt en flydende komponent, kaliumsilikat, som bindemiddel.