Gå til sidens indhold
ShopDenmark | DA
Nyheder | 04.04.2024

Fokus på cirkulær økonomi - også i fremstillingen af vores KEIM spande

I mere end 140 år har vi hos KEIM arbejdet med begrebet bæredygtighed. Vores erklærede mål om at ville skabe harmoni mellem mennesker, arkitektur og miljø rækker længere end vores mineralske produkter og består af en bred vifte af tiltag.

Samtidig med Cradle to Cradle certificeringen af over 60 af vores farveprodukter, begyndte vi også gradvist at omstille vores plastspande til primært at blive fremstillet af genbrugsplast (post-consumer recyclate, PCR). Det har resulteret i, at over 80% af vores beholdere idag er fremstillet af genbrugsplast. 

Det giver et værdifuldt bidrag til den cirkulære økonomi, sparer CO2-udledning og vigtige fossile ressourcer som råolie. Ifølge producenten af vores plastspande sparer man, afhængig af spandens størrelse, mellem 0,3 og 0,4 kg CO2 pr. spand.

 

Plastgenbrugsmaterialet til malerspande kommer normalt fra husholdninger eller kommercielle indsamlinger. Affaldet sorteres, vaskes og forarbejdes til granulat, som derefter bruges som råmateriale til ny emballage. På grund af den varierende farvesammensætning af det indsamlede plastaffald, produceres vores spandes inderside derfor nu i en grå farve. Af hensyn til bæredygtighed og den cirkulære økonomi afstår vi altså fra at farve PCR-spandene i KEIM's karakteristiske røde farve. Men for at sikre brandidentiteten er ydersiden dækket af brandspecifik IML (in-mould labelling), bortset fra spandens kant. KEIMs genbrugsbeholdere kan altså genkendes på den grå kant på spanden samt den grå inderside.

Med KEIM genbrugsbeholderne tilbyder vi bæredygtig emballage, der på ingen måde er ringere materialeegenskabsmæssigt end beholdere fremstillet af ny plast. Den grå kant der ses tydeligt på vores spande er blot et synligt udtryk for vores fokus på beskyttelse af ressourcer og miljø.

Læs mere om vores bæredygtige farver her.

Gå til toppen af siden