Bo sundt uden skimmel
Undgå skimmelangreb i indendørs rum.

Hvis man konstaterer skimmel i sin beboelse, bør man reagere hurtigst muligt. Skimmelsvampe udsender nemlig sporer i luften og kommer på denne måde ind i vores luftveje, hvor de kan udløse allergier og infektioner især ved børn og mennesker med et svagt immunforsvar.

Skimmel - hvor gror den og hvorfor

Egentlig hører sporer fra skimmelsvamp til vores naturlige miljø, og de findes næsten overalt, også indendørs. Der er tre væsentlige faktorer, der er årsag til at der gror skimmelsvamp: Fugt, næringsstoffer og temperatur. På dette grundlag udnytter skimmelsvampesporerne en lang række organiske materialer som grobund, hvorefter de udvikler sig langsomt og i det skjulte. En indelukket-muggen lugt og mørke pletter på væggene, lofter og møbler i rummet er alarmsignaler - skimlen er på vej.

Hvis koncentrationen af skimmelsvampe i luften overstiger en bestemt værdi, kan der opstå alvorlige sundhedsmæssige problemer, og det kræver handling!

Skimmelsanering forudsætter også afhjælpning af årsagerne

Forudsætning for en succesrig og bæredygtig skimmelsanering er udover en sagligt og fagligt korrekt istandsættelse af de skimmelangrebne flader altid årsagsbekæmpelse og afhjælpning af skaderne. Hvis man kun bekæmper symptomerne, opnår man blot kortsigtet succes. 

GENERELT GÆLDER DET OM AT:

Undgå fugt og fugtige bygningsdele | Opvarme og udlufte korrekt | Afhjælpe mangler på bygningen og fugtskader

Naturlig forebyggelse af skimmel med KEIM

KEIM mineralske produkter indeholder ingen næring for skimmel. Der samler sig ikke kondens på overfladen, idet den kan optages uhindret af væggen gennem farvelaget og derefter atter afgives. På denne måde forbliver vægge, der er malet med KEIMFARBEN, „åndbare" og tørre, selv ved høj fugtbelastning. Det er vigtigt for et sundt indeklima og en basal forudsætning for at undgå skimmel. Den høje PH-værdi, der er typisk for silikat, virker yderligere skimmelhæmmende. Dermed er der i produktet ingen forudsætninger for skimmelvækst til stede - og det helt uden tilsætning af giftige stoffer hhv. fungicider. Det er en kæmpe fordel især for udsatte personer som børn og allergikere.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Når du bruger hjemmesiden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies.
Flere detaljer