KEIM Silikatfarver - det mineralske princip

Farve er ikke blot farve 

Den mineralske løsning – med KEIM

Forskellen på farver er stor. Det, der er afgørende, er farvens sammensætning af bindemidler, pigmenter, fyldstoffer og additiver.

BINDEMIDLER SØRGER FOR VEDHÆFTNING

Der skelnes mellem to grupper af binde-midler: mineralske (= uorganiske) bindemidler (f.eks. kaliumsilikat, der er baseret på bl.a. kvartssand) og organiske bindemidler (f.eks. plastdispersioner eller silikoneharpiks-emulsioner). Forskellen på dem ligger i vedhæftningsprincippet: Mineralske bindemidler reagerer kemisk med underlaget og skaber en varig forbindelse, organiske bindemidler hæfter kun gennem „klæbning“. Bindemidlet er også ansvarligt for en lang række egenskaber ved farver og afgørende for en facades renoveringscyklus. Farver med mineralske bindemidler så som kaliumsilikat holder længere.

PIGMENTER GIVER MALINGEN SIN FARVE

(Farve-)pigmenter er et meget fint og ekstremt farvegivende pulver. Gennem tilsætning af pigmenter får farvematerialet sin farvetone. Pigmenter findes også som uorganiske (= mineralske) og organiske typer:

Uorganiske pigmenter udvindes af mineraler, mens organiske pigmenter for størstedelens vedkommende fremstilles af organiske råmaterialer. Mineralske pigmenter er ekstremt farvetonefaste og bleger således ikke.

FYLDSTOFFER OG ADDITIVER – VIGTIGE HJÆLPERE

Fyldstoffer er som regel forskellige stenmels-produkter. Gennem fyldstofferne får den påførte farve den lagtykkelse, som er nødvendig for at beskytte facaden mod vind og vejr. Derudover indeholder de fleste farver såkaldte additiver. Additiver er tilsætnings-stoffer, som bruges til at regulere forskellige egenskaber ved farver (f.eks. vandafvisnings-evnen og konsistensen).

Vandglas – silikatfarvens bindemiddel.

Naturligt, mineralsk og med genialt vedhæftningsprincip

Den vigtigste del til at bestemme kvaliteten af en farve er bindemidlet. Det sørger for bindingen mellem de forskellige indholdsstoffer indbyrdes og især for, at farven hæfter til underlaget. Man skelner mellem uorganiske (mineralske) og organiske bindemidler.

UORGANISKE BINDEMIDLER

...udvindes af mineralske råstoffer. Det mest holdbare mineralske bindemiddel til farver er kalivandglas (= kaliumsilikat).

Anorganische Bindemittel
MINERALSKE BINDEMIDLER

Mineralske bindemidler reagerer kemisk med underlaget. Princippet ved silikatteknikken baserer sig på, at binde-midlet indgår en kiselforbindelse med underlaget – en kemisk proces, hvor bindemidlet kalivandglas reagerer med det mineralske underlag. På denne måde dannes en fast, uløselig forbindelse mellem farven og bærelaget (puds, natursten, beton etc.). Et tværsnit af pudsen viser denne kiselforbindelse ved hjælp af indfarvet KEIM-fixativ (flydende kaliumsilikat). Denne forbindelse er en del af forklaringen på den lange levetid for silikatfarverne fra KEIM.

ORGANISKE BINDEMIDLER

... som kunstharpiksdispersioner og silikoneharpiksemul-sioner baserer sig på kemien i kulbrinte (petrokemi), som man også kender det fra limprodukter. De hæfter kun gennem den fysiske proces klæbning.

Organische Bindemittel

KEIM Silikatfarver. Fordele og nytteværdi.

KEIMs silikatfarver har en ren mineralsk basis. Det naturlige bindemiddel "vandglas" er et silikat, der etablere en kemisk forbindelse med mineralske underlag som sten, puds og beton. Denne forstening med underlaget er langt stærkere end den overfladiske klæbning, der sker ved gængse dispersionsfarver.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Når du bruger hjemmesiden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies.
Flere detaljer