Farvepsykologi & farvevirkning.

FARVER DER VIRKER

Farver for et godt velbefindende

Beroligende eller opkvikkende, motiverende og stimulerende - farver virker på legeme og sjæl, de frembringer følelser og stemninger ... uanset om der er tale om enkelte vægge, hele rum eller en facade - man kan ikke unddrage sig farvers virkning. Farver fremmer kommunikationen, understøtter orienteringen, øger produktiviteten og bidrager til afslapning og regeneration. Farver kan opdele og individualisere bygninger, de kan integrere dem optisk i omgivelserne eller gøre dem til blikfang. Farver understøtter arkitekturen, ordner og inddeler facaden.

 

Hver farve har sin egen virkning

Som alt i naturen har også farver en funktion - de kan live op, virke afslappende, fremme koncentrationen eller bidrage til vores orientering. Hver farve har sin egen virkning, som påvirker vores tanker, følelser og ageren. Blå virker for eksempel kølende og beroligende, mens gul opfattes som opløftende og rød som varmende og inspirerende.

Farve ændrer lyset og dermed atmosfæren i gadebilledet eller i rum indendørs

En trist og skyggefuld facade vil forekomme venlig, hvis den får en lys farve i en varm tone. Indendørs rum uden direkte sollys (mod nord) får en særlig atmosfære af sol med en gul vægfarve.

Farve giver stemning

Gennem farver på vægge i indendørs rum kan der opnås forskellige farvestemninger. Grønne toner kombineret med gul giver en forårsstemning i rummet (samtidig er den subjektive opfattelse af lyde lavere, mens lyde opfattes som højere ved farven rød). En solfyldt gul eller orange gør indgangsområder opløftende og indbydende, blåt i soveværelset giver en rolig søvn, mens en blid grøn farve i arbejdsværelset inspirerer og kvikker op.

Farve giver orientering

I beboelseskvarterer og ved huse i gadebilledet kan farve skabe en optisk relation, fremhæve bygningers individualitet og give interessante fokuspunkter. I indendørs rum bliver betragterens synsretning styret og påvirket af en kraftig vægfarve. På denne måde bliver farver til en vigtig orienteringshjælp i offentlige bygninger, sygehuse og skoler.

Farvers temperaturvirkning påvirker rummets atmosfære

 

 

Kolde farver (blå, turkis) giver indtryk af en kølig rumtemperatur. Varme farvetoner (rød, orange) giver os indtryk af en varmere rumtemperatur.

Farvernes rumlige effekt

Ufordelagtige proportioner i et rum kan mildnes gennem brug af de rigtige farver. For eksempel kan et langt rum gøres kortere rent optisk, ved at man maler endevæggene i kraftige farver. Lyse og kølige vægfarver får et rum til at fremstå stort og bredt. Kraftige vægfarver i varme toner får rummet til at virke mindre og smallere. Det samme gælder udendørs. I en gade kan man få et hus til at træde i forgrunden rent optisk, hvis det males i intensive varme farver  (f.eks. rød). Et hus i en gade træder optisk i baggrunden, hvis det er malet i en kølig og lys farve (lyseblå, lysegrå). 

Farvers illudering af vægt

Lyse farver virker lette - et lyst værelsesloft virker luftigt, let og dermed behageligt. Mørke farver forekommer tunge - derfor er soklen på et hus oftest mørk, det er bygningens optiske basis.

Farver kan virke støjende og dæmpende

Meget mættede farvetoner, der yderligere kombineres med sort eller hvid, giver en støjende farvevirkning. Svagt mættede pastelfarvetoner er farvekombinationer, der giver en sagte farvevirkning.

Tips til farvesammensætning
RØD

Energisk rød bør kun bruges som betoning, såldes at den ikke udløser aggressioner. Én rød væg er oftest tilstrækkelig til, at man mærker virkningen af rød.

GUL

Gul understøtter åndelig aktivitet. En aktiverende gul farve er velegnet til spisestuer, arbejdsværelser og forretningslokaler.

GRØN

Let beroligende, harmonisk, helsefremmende. En naturlig grøn farve er en ideel farve til børneværelser, venteværelser eller gangarealer. Men: Grøn med en for stor andel af blåt virker kold, og grelle, kunstige grønne toner virker usunde.

BLÅ

En beroligende blå farve er optimal til wellnessområder, soveværelser og værelser til afslapning.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Når du bruger hjemmesiden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies.
Flere detaljer